El-ingeniør/El-installatør

Er du uddannet el-ingeniør, el-installatør eller maskinmester med el-baggrund, og kunne du tænke dig at arbejde indenfor en spændende branche?

 

Om AKVA group Land Based

AKVA group Land Based er en førende international koncern inden for design, engineering, udvikling og servicering af anlæg til landbaserede fiskeopdræt.

 

Koncernen har høje ambitioner om at øge platformstænkning og modularitet på el-området.

 

Vil du samtidigt være med til at sikre fremtidens vigtige proteinkilde i en virksomhed, som har fokus på det globale vandmiljø, bæredygtighed, og fiskevelfærd, så er jobbet måske det rigtige for dig?

 

Om stillingen

Som el-ingeniør i AKVA group Land Based har du ansvar for at udvikle kontrolbeskrivelser til vores anlæg, etablere procedurer for kvalitetskontrol af el-installationer på byggepladser samt sikre, at el-teknik er inden for specifikation, budget samt tidsplan.

 

Stillingen er med base i Fredericia med reference til teamleder for Engineering i Danmark og er en udvidelse af det nuværende team i Danmark og Norge. Du vil indgå i tværfunktionelle projektteams ledet af individuelle projektledere og være ansvarlig for kontakt til vores el-leverandører og serviceafdeling.

 

Du vil opleve en organisation, hvor samarbejde, sparring og vidensdeling på tværs af funktioner i en global organisation er i fokus, og hvor arbejdsmiljøet er uformelt med højt engagement og humor.

 

Dine arbejds- og ansvarsområder vil blandt andet være:

 

  • Ansvar for optimerings- og udviklingsprojekter på el-området, herunder skabeloner i samarbejde med dine kolleger. 
  • Udvikling af kontrolbeskrivelser og el-dokumentation for nye anlæg som del af et tværfunktionelt projektteam.
  • Koordinering af indkøb af el-materialer og værktøj til byggepladsinstallationer i forhold til eksterne leverandører. 
  • Planlægning af el-installationer på anlæg i henhold til budget og tidsplan samt sikring af kvalitetsprocedurer på området. 
  • Udarbejdelse af designgrundlag, tegningsgrundlag og udførelse af nødvendige beregninger. 
  • Udførelse af FAT-test og support til commissioning.

 

Dine kvalifikationer

Du er uddannet el-ingeniør, el-installatør, maskinmester med el-baggrund eller har lignende uddannelsesmæssig baggrund.

 

Erfaringsmæssigt ser vi gerne, at du har erfaring fra proces- eller vandbehandlingsindustrien, og har interesse i at opbygge tekniske procedurer og skabeloner. Viden om VBA-programmering, SEE Electrical og Caneco er en fordel, men ikke et krav.

 

Flydende dansk og engelsk i skrift og tale er et krav i stillingen.

 

Som person har du et positivt mindset, tager ejerskab og trives med en god blanding af drift- og udviklingsopgaver. Det falder dig naturligt at samarbejde samtidigt med at du sætter en ære i at overholde deadlines og opnå synlige resultater af dit arbejde.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi afholder samtaler løbende og stillingsannoncen vil kun være aktiv indtil den rette kandidat er fundet.

Du kan læse mere om AKVA group her AKVA group - your partner in aquaculture technology.

 

 

AKVA group er en norsk koncern, som er verdensførende indenfor levering af teknologi til akvakultur. Koncernen har ca. 1.500 medarbejdere, kontorer i 11 lande, og er børsnoteret i Norge.

AKVA group Land Based håndterer den landbaserede del af forretningsområdet, herunder design, engineering, udvikling og servicering af anlæg til fiskeopdræt.

 

 

 

 

 

Kontakt

Thomas Holstein Bech Team Lead, Engineering
+45 22659403
e-post